decoration decoration decoration
decoration
leaf leaf leaf leaf leaf
decoration decoration

Alvilda Lind, kan vel bedst beskrives som mit heksenavn, det er ikke et jeg bruger til hverdag og at kalde mig selv for heks er nok lidt småt…. for jo jeg er heks og hedning (ikke wicca og ikke asa- vanetro)….

Jo altså lad mig se, jeg er shamanistisk inspireret, hedensk/nordisk, eklektisk, nonteistisk heks. Sådan ca. Man kunne måske også kalde mig shaman, eller i hvert fald på vej i den retning. Det er under alle omstændigheder temmelig store ord og jeg skal nok vende tilbage til dem.

I mit virke i det daglige er jeg ikke så meget anderledes end andre mennesker, jeg passer mit arbejde, hygge mig med familien, vennerne og mine fritidsinteresser. Der hvor jeg er lidt anderledes end den gængse hvide 4′-hjulskristne dansker, er at jeg ikke tror på gud, men i modsætning til en ateist tror jeg på at der er mere mellem himmel og jord. Altså en ateist tror ikke (så har videnskaben ikke bevist det findes det ikke) en nonteist tror ikke på guder/gudinder men tror stadigvæk på at videnskaben ikke har fundet alle svar endnu.

Og se der kom allerede en forklaring på et af ordene, bare ved at fortælle jer at jeg er mere eller mindre normal tihi. På disse sider vil der både blive plads til min lille vikingefamilie, noget om urter og hvad jeg bruger dem til og hvorfor det er i orden at købe sig til nogle ting. Der bliver også plads til billeder (og til de hjemmelavede ting også farklaringer) og historier om de ting jeg har, jeg har bl.a. en lækker samling af smukke sten.

Der skal også nok komme opskrifter på de salver og olier jeg laver, for mig er det nemlig vigtigt at vi deles om den slags opskrifter, I må bare love mig en ting, lad være med at sælge mine opskrifter (og andres for den sags skyld som jeres egne, det er vildt dårlig karma) I kan bruge opskrifterne lige så tosset I vil, med mindre der står andet (hvis det er links til andres kan jeg jo ikke bare give jer lov vel?) men husk at hvis I skal sælge jeres produkter offentligt (gælder både på nettet og på markeder) så skal I have hygiejnebevis!

Som I måske har lagt mærke til i min menu så er der under fanen Alvilda en der hedder shamanisme, så skal vi ikke bare gemme den forklaring til den fane? Til gengæld kunne det være vi lige skulle kigge lidt på det der med hedning og eklektisk 🙂

Som jeg har skrevet længere oppe anser jeg ikke mig selv for at være asa- vanetro eller wicca, men når så jeg skriver eklektisk så er det jo alligevel ikke 100% sandt. At være eklektisk er at vælge det man selv kan bruge, hvad end det er fra en opskriftsbog eller fra andres hellige skrifter. Ja selv Biblen og Koranen har jo noget fornuftigt at sige hvis man læser på de rigtige sider 🙂

Først og fremmest betyder naturen meget for mig og jeg vil gerne gøre hvad jeg kan for at være med til at rette op på vi menneskers fejltrin. Det er svært for den enkelte, men hvis man kigger lidt i ens skuffer og på hvad man køber i butikkerne, så er man nået langt. Jeg tror på at det vi gør ved vores jord er at gøre den ubeboelig på sigt, ikke for planter og dyr forstås, de skal nok komme overpå igen, næh det er os mennesker der “ryger af” en skønne dag…

Jeg elsker at være med til hedenske arrangementer, jeg har indtil videre været med på 4 sommerlejre og til julemarkeder, heksehygge, photoshoots og en masse andre sjove ting. Vi holder workshops og ritualer sammen, laver kreative ting og sælger til hinanden (eller bytter) og nyder naturen og bål og trommer. Livet er en fest hvis bare du giver det lov. Indrømmet jeg har brug for at sove lææææænge efter en fest selvom jeg sjældent drikker alkohol, men det er en hel anden historie og den finder du (lige pludselig) under fanen LeA.

Det er også i det hedenske miljø at folk ikke glor mærkeligt på en hvis man møder op til hygge i stor fin middelalderkjole fordi det var den man havde lyst til at tage på. Det at kunne være sig selv fuldt og helt, at have en masse til fælles og have en fælles forståelsesramme.

Kram/År og fred

Lind

loading
×